Hjemme hos os

Her kommer lidt billeder af vores hjem og nærområde J

Vores hus set fra porten

Vores dagvagt, Bekele, foran vores fine, røde port :)

Gaden udenfor vores hus

Gaden til den anden side...

Vores lille, lokale frugt og grønt handler og en klassisk Addis-taxa (den blå og hvide)

Der bor vi, lige på hjørnet under de store træer

Nani, vores hushjælp, er igang i køkkenet hvor hun ofte tryller dejlige retter frem

Stuen, med en god blanding af Skandinavien og Afrika 

Resten af stuen, inklusiv pejs

Den hyggelige udestue, der indbyder til læsestunder

Forældrebesøg

Det er ikke kun Mikkel der har været på besøg for nylig. I oktober kom Ole og Anne i tre uger. De første ti dage blev brugt på at rejse rundt i den nordlige del af landet sammen med deres gamle studiekammerater, Mads og Jette, som jeg har kendt hele livet. Det blev også til en enkelt søndag sammen i Addis, hvor vi spiste frokost på den franske restaurant og bagefter tog en tur til Entoto.

På vandring i Entoto

Entoto udsigt

Morgenmad i gården

 Efter Mads og Jette var rejst hjem blev forældrene i Addis, hvor Ole slappede af og Anne var i arbejdslejr – der blev både syet en smuk kjole til årets vinterbryllup og Mike fik en ny striktrøje J

Anne syr

Anne strikker

Trek til Hudad

Flere ny steder blev udforsket da Mikkel var på besøg og weekenden efter Langano, tog vi til Lalibela for at trekke op til Hudad – et plateau højt hævet over byen, hvor der ligger en lille øko-lodge.

Efter at være blevet hentet i lufthavnen og kørt ind til byen, blev vores bagage bundet fast på æsler og så begyndte vi opstigningen. Det var en tur på godt to timer, som bød på ganske hårde opstigninger og fantastisk landskab.

Bagagen på vej mod Hudad

Andre vandrende på stien

Det fantastiske landskab vi gik igennem

Endelig fremme på Hudad, hvor vandrestøvlerne straks blev sparket af

En god og velfortjent etiopisk frokost!

Det var dog alle anstrengelserne værd, for oppe på lodgen havde vi den mest imponerende udsigt – og blev endda mødt med dejlig mad. Vi tilbragte et lille døgn på Hudad inden turen igen gik ned til Lalibela.

De simple hytter oppe på plateauet

Kaffe-ceremoni med udsigt

Mikkel og kæleko

Gelata baboons på Hudad

Vi kom lige efter regntiden, så der var fine blomster overalt

Fantastisk udsigt

Det var deroppe vi kom fra

En tiltrængt øl da vi var nede i Lalibela igen

Første tur til Langano

Midt i oktober kom Mikkel på besøg som den første gæst fra Danmark. Mikkel er en af vores flittigste gæster og denne gang lykkedes det ham endda at slå mine forældre (som dog ankommer to uger efter Mikkel rejste).

De første dage blev tilbragt i Addis med lidt sightseeing og en del timer på langs J Fredag blev jeg hentet efter arbejde og så gik turen til Lake Langano – Etiopiens svar på Riveraen… med andre ord det tætteste man kommer på en strand her i landet.

Den første del af køreturen bød på Etiopiens helt nyåbnede motorvej, som ligner noget der kunne ligge et hvilket som helst sted i verden. 87 km i alt, hvor vi kørte på de 50 af dem – og sparede ca. to timer i forhold til den tid det normalt tager på landevejen.

Langano lægger op til ren afslapning, så der blev læst bøger, kastet med sten og spillet bordtennis.

Søndag bød også på en kort tur ind i den nærliggende nationalpark, inden turen gik tilbage til Addis.

Fine flamingoer ved Lake Shala

Varme (kogende!) kilder i parken

Folk koger majskolber i de varme kilder

Awash National Park

I juli fik vi besøg af vores svenske veninde fra Dar, Lina, som nu bor i Nairobi og ofte kigger forbi Addis i forbindelse med arbejde. Denne gang blev hun weekenden over og havde taget sin kæreste, Bjørn, med. Da det var dårlig regntidsvejr i Addis havde vi bestemt os for at tage ud af byen og se lidt af smukke Etiopien. Det blev et roadtrip til Awash National park som ligger ca. 200 km øst for Addis – en tur som burde tage 3-4 timer, men som viste sig at tage 6 timer i tung fredagstrafik ud af byen.

 

Den imposante indkørsel til Awash Falls Lodge

De brune, buldrende vandfald

Restauranten med udsigt til vandfaldene

Vi nåede dog endelig frem og indlogerede os, som stort set de eneste gæster, på Awash Falls Lodge, der, som navnet antyder, ligger lige på kanten af parkens store vandfald (med dertilhørende vandfaldsstøj). Nu er hverken Awash National Park eller etiopiske parker i det hele taget ikke nogen tanzaniansk safaripark, men det blev alligevel til både ’walking safari’ og ’game drive’ i egen bil – måske nærmere en spadseretur og en køretur med lidt dyr (dog fine fugle, krokodiller, antilopedyr, vortesvin, aber og meget mere).

Der var ikke kun vilde dyr i parken….

Lina og Bjørn udforsker naturen

En enlig abe...

På trods af dyr og smuk natur var det mest interessante næsten den gamle regeringsejede ’lodge’ fra 50erne, der lå som en forladt tidslomme på en klippekant med den mest formidable udsigt. Lodgen bestod af gamle campingvogne, stadig på de hjul de var kørt derud på i sin tid, og man følte sig hensat til ’Into the Wild’ – blot i en varmere udgave.

De forladte campingvogne på stribe

Den storslåede udsigt fra den gamle lodge

 Turen hjem til Addis gled lettere end udturen og frokosten blev indtaget i Debre Zeit på kanten til en af de mange fine vulkansøer i området.

Tak for besøget, Lina og Bjørn!