søndag den 9. november 2014

Trek til Hudad

Flere ny steder blev udforsket da Mikkel var på besøg og weekenden efter Langano, tog vi til Lalibela for at trekke op til Hudad – et plateau højt hævet over byen, hvor der ligger en lille øko-lodge.

Efter at være blevet hentet i lufthavnen og kørt ind til byen, blev vores bagage bundet fast på æsler og så begyndte vi opstigningen. Det var en tur på godt to timer, som bød på ganske hårde opstigninger og fantastisk landskab.
Bagagen på vej mod Hudad
Andre vandrende på stien
Det fantastiske landskab vi gik igennem
Endelig fremme på Hudad, hvor vandrestøvlerne straks blev sparket af
En god og velfortjent etiopisk frokost!
Det var dog alle anstrengelserne værd, for oppe på lodgen havde vi den mest imponerende udsigt – og blev endda mødt med dejlig mad. Vi tilbragte et lille døgn på Hudad inden turen igen gik ned til Lalibela.
De simple hytter oppe på plateauet
Kaffe-ceremoni med udsigt
Mikkel og kæleko
Gelata baboons på Hudad
Vi kom lige efter regntiden, så der var fine blomster overalt
Fantastisk udsigt
Det var deroppe vi kom fra
En tiltrængt øl da vi var nede i Lalibela igen



Ingen kommentarer:

Send en kommentar