Landet i Addis

Så gjorde vi det igen. Nyt land, nyt arbejde, nyt hjem, nyt alting. Og så alligevel ikke helt. Vi havde besøgt Etiopien et par gange før, dels på ferie, dels med arbejde da vi boede i Tanzania, og vi vidste, at Addis er et rart sted. Byen er internationalt orienteret, har – indtil videre – en del at byde på, og så er klimaet skønt som en dansk sommerdag (i det mindste indtil regntiden begynder). At Mike netop har afsluttet sin JPO har også gjort min start i FN systemet en hel del lettere. Bare det at vide ca. hvor mange underskrifter man skal have på en bestemt form og hvad man er berettiget til er en god start. At WFP er en stor organisation med mange internationale ansatte betyder også, at der er lidt mere styr på procedurer her, så det nyder jeg godt af. Og så er der en god stemning på kontoret og førstehåndsindtrykket af kollegerne er fint.

Udsigt over Addis fra WFPs kontor

Efter at have boet fire forskellige steder i Tanzania og tre steder i Geneve i løbet af de sidste tre år, var vi ikke særligt interesserede i at flytte ret meget rundt i Addis. Vi gjorde derfor en indsats fra dag et for at finde et hus (ja, vi er blevet voksne nok til hus i Afrika) og efter mindre end en uge havde vi et skønt sted ti minutters gang fra WFP. Huset er eget af et canadisk-etiopisk par og har ikke tidligere været lejet ud, da svigermor har boet der – med sine køer. Nu er hun dog blevet for gammel til hus og køer og er flyttet i en lejlighed, hvorefter huset er blevet gennemrenoveret og kostalden nedlagt. Vi faldt for huset med det samme, da det ikke ligner alle de andre huse vi har set her i Addis. Haven er lidt jungleagtig og består mest af blomsterbuske, store træer og kaffeplanter, og man kan nyde den både fra vores lille terrasse og fra den fantastiske udestue, som nok bliver vores yndlingsrum. Ellers er der trægulve, højt til loftet, ovenlysvinduer og pejs. Nu mangler vi bare at få vores shipment fra Geneve gennem tolden, så vi kan komme på plads.

Udestuen paa vores nye hus