Så gjorde vi det igen. Nyt land, nyt arbejde,
nyt hjem, nyt alting. Og så alligevel ikke helt. Vi havde besøgt Etiopien et
par gange før, dels på ferie, dels med arbejde da vi boede i Tanzania, og vi
vidste, at Addis er et rart sted. Byen er internationalt orienteret, har –
indtil videre – en del at byde på, og så er klimaet skønt som en dansk
sommerdag (i det mindste indtil regntiden begynder). At Mike netop har
afsluttet sin JPO har også gjort min start i FN systemet en hel del lettere. Bare
det at vide ca. hvor mange underskrifter man skal have på en bestemt form og
hvad man er berettiget til er en god start. At WFP er en stor organisation med
mange internationale ansatte betyder også, at der er lidt mere styr på
procedurer her, så det nyder jeg godt af. Og så er der en god stemning på
kontoret og førstehåndsindtrykket af kollegerne er fint.
 |
| Udsigt over Addis fra WFPs kontor |
Efter at have boet fire forskellige steder i
Tanzania og tre steder i Geneve i løbet af de sidste tre år, var vi ikke
særligt interesserede i at flytte ret meget rundt i Addis. Vi gjorde derfor en
indsats fra dag et for at finde et hus (ja, vi er blevet voksne nok til hus i
Afrika) og efter mindre end en uge havde vi et skønt sted ti minutters gang fra
WFP. Huset er eget af et canadisk-etiopisk par og har ikke tidligere været
lejet ud, da svigermor har boet der – med sine køer. Nu er hun dog blevet for
gammel til hus og køer og er flyttet i en lejlighed, hvorefter huset er blevet
gennemrenoveret og kostalden nedlagt. Vi faldt for huset med det samme, da det
ikke ligner alle de andre huse vi har set her i Addis. Haven er lidt
jungleagtig og består mest af blomsterbuske, store træer og kaffeplanter, og
man kan nyde den både fra vores lille terrasse og fra den fantastiske udestue,
som nok bliver vores yndlingsrum. Ellers er der trægulve, højt til loftet,
ovenlysvinduer og pejs. Nu mangler vi bare at få vores shipment fra Geneve
gennem tolden, så vi kan komme på plads.
 |
| Udestuen paa vores nye hus |
