torsdag den 24. april 2014

Weekend i Harar (uden e)

Midt i marts, hvor vi havde brugt halvanden måned på praktiske gøremål, trængte vi til en tur ud af Addis og dermed en lille pause fra indkøb, formaliteter og hus. Vi rejste fredag eftermiddag og havde derfor sagt til fragtfirmaet at lige præcis dér kunne de altså ikke levere vores ting fra Geneve – hvilket de så gjorde! Heldigvis har vi vores gode venner fra Sydsudan, Dan og Diana, som indvilgede i at vente på tingene i vores hus, mens vi var på vej til Harar. 

Harar er en labyrintisk ’World Heritage’ by i det østlige Etiopien. Vi fløj til Dire Dawa, hvor vi blev hentet og kørte de sidste halvanden time til Harar. På vejen passerer man landets største chat marked og masser af chat marker. Chat er områdets vigtigste handelsvare, som, udover at forsyne det etiopiske marked,  eksporteres i stor stil til Somaliland, Somalia, Djibouti og Yemen. Der omsættes dagligt for ca. 10 millioner etiopiske birr (knap tre millioner kroner).
Chat markedet hvor der handles ivrigt



I Harar boede vi på et lille guesthouse i den gamle del af byen indenfor bymurene. Det var egentlig mest bare en privat familie, bosat i et traditionelt Harar-hus, som udlejede to værelser og serverede morgenmad (særlige Harar-pandekager med tyk honning) i deres stue. 
Mike i vores morgenmads-stue

Harar-pandekager med honning og the

Selve byen bliver beskrevet som alt fra et hul til Etiopiens svar på Stonetown eller Fez – vi syntes dog ikke at nogle af delene passede særlig godt. Der var et par museer og nogle historiske bygninger, men det mest interessante var bare at slendre rundt i de små gader, observere og blive væk.

Ivrig kaffesælger, som vist havde fået en enkelt bønne for meget





Sidst, men ikke mindst, er Harar kendt for sine tamme hyæner! Det startede efter sigende med at en hyrde begyndte at fodre hyænerne for at de ikke skulle angribe hans dyr. De blev efterhånden så tamme at de spiste af hans hånd og på et tidspunkt fik turistbranchen så øjnene op for dette mærkelige fænomen. Siden har enhver vesterlænding som besøger Harar fodret hyæner (undtagen Mike J).
Den oprindelige 'hyænemands' søn, som fører traditionen videre - her med en omgang 'Hyena Massage'

Sofie post hyænefodring (med højt adrenalin-niveau!)