Da Mette og Lars i juli rejste den lange vej fra Færøerne til
Tanzania, tog vi turen til den aller vestligste del af landet, nemlig Kigoma
ved Lake Tanganyika. Efter en meget tidlig morgen og en meget lang flyvetur,
ankom vi endelig til Kigoma. Vi indlogerede os hos den norske familie Jakobsen,
hvor vi fik vores egen hytte med stor terrasse og udsigt over søen. Næste
morgen blev vi hentet på stranden og så gik turen til Gombe National Park –
turens helt store mål. Sejlturen var i sig selv et indblik i livet på søen, med
de mange fiskere og ’busbådene’ der forbinder områdets landsbyer.
I Gombe er den helt store attraktion chimpanserne, som i
årtier har været genstand for Jane Goodalls forskning – den længstvarende
sammenhængende observation af dyr. Efter sigende var Jane selv i parken
samtidig med os, men det var ganske tys tys og hun viste sig desværre ikke,
selvom vi havde håbet at komme derfra med et gruppefoto. Vi overnattede i
parken og fik dermed mulighed for to chimpanse-trek, hvilket var helt
fantastisk. Da chimpanserne nu har været studeret i over 40 år ved man både at
de jager og spiser kød (andre aber og fugle), bruger diverse værktøj (blandt andet
pind i termitbo) og at de går i krig med de andre klaner. Selvom vi mødte en professor fra Cambridge,
med speciale i chimpanse værktøj, og fik mange interessante samtaler med ham,
ved vi stadig ikke hvad det sidste nye indenfor chimpanseforskningen er. Vi
mødte både ungkarle og familier, så masser af små chimpansebabyer, blev slikket
på fødderne og vandrede parken tynd. Sidste aften i Kigoma blev brugt med en
flaske konyaki med udsigt over søen på byens bedst beliggende hotel, som til
Lars’ store begejstring havde zebraer i baghaven. Turens sidste timer blev brugt på at opspore Stanley og Livingstones angivelige mødested (et ud af utallige i Østafrika) og et stop i en malerisk fiskerlandsby.
Her følger alt for mange billeder, da vi slet ikke kunne vælge.
|
Africafé en tidlig morgen i Mwanza, men andre spiser kogt fisk og Lars lige henter kameraet i flyet |
|
Terrassen rundt om vores fine hytte hos Jakobsen |
|
Flodtransport på vej mod Gombe National Park |
|
Lars ombord på båden |
|
Fisker på Lake Tanganyika |
|
Mette nyder udsigten |
|
Endelig klar til at tage på abetur |
|
Smuk udsigt over søen fra toppen af parken - og et velfortjent hvil |
|
Sofie og Tarzan |
|
Jungle (blev vi vist enige om) |
|
De fire chimpanzetrekkere på tur |
|
Mette og vandfald |
|
Dejligt med en svømmetur efter mange timers traven og abekiggeri |
|
Solnedgang over søen |
|
Lars og zebraerne |
|
Efter sigende Stanley og Livingstones mødested |
|
Stor nysgerrighed |
|
Lars gør gode køb i Arsenal-shoppen |